De mest mindeværdige øjeblikke fra Oscar-uddelingen

Uventede sejre og historiske milepæle

Oscar-uddelingen har ofte overrasket både publikum og branchefolk med sejre, ingen så komme. Det er netop disse øjeblikke, hvor spændingen i salen bliver brudt af en uventet vinder, som sætter sig fast i filmhistorien.

Parasite skriver historie

Et af de mest ikoniske og nyskabende øjeblikke i nyere tid kom i 2020, da den sydkoreanske film Parasite blev kåret som Bedste film – den første ikke-engelsksprogede film nogensinde til at vinde i hovedkategorien. Instruktør Bong Joon-ho og hans team blev hyldet verden over, og sejren blev set som et stort skridt mod en mere global og inkluderende filmbranche.

Moonlight over La La Land

I 2017 oplevede vi et af de mest uventede – og dramatiske – skift i Oscar-historien. Da prisen for Bedste film skulle uddeles, blev La La Land fejlagtigt udråbt som vinder. Holdet gik på scenen og holdt takketaler, før det blev opdaget, at der var sket en forbytning. Den faktiske vinder var Moonlight, en lavbudgetfilm med et sort, homoseksuelt hovedtema. Det var både et chok og en triumf for mangfoldigheden i Hollywood.

Kathryn Bigelow slår barrierer

I 2010 blev Kathryn Bigelow den første kvinde til at vinde en Oscar for Bedste instruktion med filmen The Hurt Locker. Hun slog blandt andet sin eksmand James Cameron, som var nomineret for Avatar. Sejren blev set som et vigtigt skridt fremad i kampen for kønsligestilling i filmindustrien.

Andre bemærkelsesværdige overraskelser:

• Roberto Benigni (1999) vinder for Life is Beautiful og springer euforisk op over stolerækkerne i salen.

• Marisa Tomei (1993) vinder Bedste kvindelige birolle i My Cousin Vinny – en sejr, der stadig diskuteres som en af de største overraskelser i Oscar-historien.

• Crash vinder Bedste film i 2006 over den kritikerroste Brokeback Mountain, hvilket skabte debat om konservative tendenser i Akademiet.

Hvorfor disse øjeblikke huskes

De mindeværdige sejre handler ikke kun om, hvem der vandt, men om hvad sejren repræsenterede. Når uventede eller historiske vindere står på scenen, oplever vi ikke bare et nyt navn i historiebøgerne – vi ser en branche, der bevæger sig, overrasker og engang imellem også overrasker sig selv.

Disse øjeblikke minder os om, at Oscar-showet ikke kun handler om præstationer, men også om kultur, forandring og symbolik. Det er her, det bliver mere end bare priser – det bliver historie.

Skandaler, fejltagelser og øjeblikke der chokerede

Oscar-uddelingen har ikke kun været stedet for hyldest og fejring. Den har også haft sine øjeblikke af drama, skandaler og fejl, der fik både salen og verden udenfor til at holde vejret. Disse øjeblikke skaber ikke bare overskrifter – de bliver en del af popkulturen.

La La Land-gate: den store forveksling

Ingen kan glemme øjeblikket i 2017, hvor La La Land blev udråbt som vinder af Bedste film – blot for minutter senere at blive korrigeret til den faktiske vinder, Moonlight. Årsagen var en forbyttet kuvert, og skuespillerne Warren Beatty og Faye Dunaway stod i centrum for forvirringen. Det var både pinligt og historisk og blev en påmindelse om, at selv Oscar-showet ikke er perfekt.

Will Smith slår Chris Rock

I 2022 blev publikum vidne til et øjeblik, der rystede hele underholdningsverdenen: Will Smith gik op på scenen og slog komiker Chris Rock, efter Rock lavede en joke om Jada Pinkett Smiths hårtab. Øjeblikket var ufiltreret, voldsomt og ændrede stemningen totalt. Smith modtog senere på aftenen en Oscar for King Richard, men kontroversen kastede lange skygger over både ham og showet. Det er stadig et af de mest debatterede Oscar-øjeblikke i nyere tid.

Politisk protest: Marlon Brando og Sacheen Littlefeather

I 1973 nægtede Marlon Brando at modtage sin Oscar for The Godfather. I stedet sendte han den unge aktivist Sacheen Littlefeather på scenen for at protestere mod Hollywoods behandling af oprindelige folk. Hun blev mødt med både klapsalver og buhråb – og modstand bag kulisserne. Først mange år senere undskyldte Akademiet officielt for behandlingen af hende.

Björk og svanekjolen

Islandske sanger Björk stjal overskrifter i 2001, ikke for sin optræden, men for sin ikoniske – og meget usædvanlige – svanekjole. Den blev både hyldet og hånet og viste, hvordan Oscar-rød løber også kan være et sted for provokation og individualisme.

Andre chokerende øjeblikke:

• Adrien Brody kysser Halle Berry (2003) uden varsel efter at have vundet Bedste mandlige hovedrolle.

• Angelina Jolie’s “I’m so in love with my brother”-kommentar (2000) skabte rygter og mediestorm.

• Rob Lowe og en syngende Snemand (1989) i den berygtede, og vidt kritiserede, åbningssekvens, som næsten kostede showets producent jobbet.

Hvorfor skandalerne huskes

Oscar-showet er live, uforudsigeligt og fyldt med store følelser – og det gør det sårbart. Skandaler og fejl bliver ikke glemt, fordi de bryder det glitrende billede og viser, at bag facaden er det mennesker – med alt, hvad det indebærer.

Disse øjeblikke er blevet en del af Oscar-myten, fordi de viser, at selv det mest kontrollerede show kan slippe ud af hænderne – og blive ægte virkelighed.:

Uforglemmelige takketaler og stærke statements

Oscar-scenen er ikke kun et sted for glitter og taknemmelighed – det er også en global platform, hvor kunstnere har brugt deres øjeblik i rampelyset til at sende stærke budskaber. Nogle takketaler bevæger os, andre udfordrer os – men de, der gør mest indtryk, er dem, der kombinerer følelser med mod.

Halle Berry bryder barrieren

I 2002 blev Halle Berry den første sorte kvinde til at vinde Bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i Monster’s Ball. Hendes takketale var både rystende og følelsesladet. Med tårer i øjnene dedikerede hun sejren til kvinder af farve, der aldrig tidligere havde haft den samme mulighed. Det var et stærkt øjeblik, hvor historiens betydning gik op for både salen og publikum verden over.

Leonardo DiCaprios klimabudskab

Efter mange års venten fik Leonardo DiCaprio endelig sin første Oscar i 2016 for The Revenant. I stedet for at fokusere på sin personlige rejse, brugte han sin takketale til at tale om klimaændringer og behovet for global handling. Talen blev et viralt fænomen og satte miljøet på dagsordenen under et af verdens mest sete shows.

Frances McDormand og “inclusion rider”

Da Frances McDormand vandt for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri i 2018, sluttede hun sin tale med ordene “inclusion rider” – en ukendt term for mange på det tidspunkt. Det viste sig at være en kontraktbestemmelse, der kræver diversitet foran og bag kameraet. Talen blev en katalysator for debat om ligestilling og inklusion i filmbranchen.

Joaquin Phoenix og medfølelse

I 2020 leverede Joaquin Phoenix en af de mest filosofiske og emotionelle taler, da han modtog prisen for Joker. Han talte om ulighed, kærlighed, tilgivelse – og selv etiske overvejelser om dyrevelfærd. Hans tale var ikke nem at sætte i bås, men den skabte refleksion og viste, hvordan Oscar-scenen også kan bruges til noget større.

Andre mindeværdige øjeblikke:

• Greer Garson holdt en 7 minutter lang tale i 1943 – den længste i Oscar-historien.

• Lupita Nyong’o sagde i 2014: “No matter where you’re from, your dreams are valid.”

• Patricia Arquette krævede lige løn for kvinder i sin tale i 2015, og Meryl Streep rejste sig og klappede i begejstring.

Hvorfor talerne betyder noget

Takketaler er ofte planlagte – men de bedste føles som ægte øjeblikke. De afslører noget personligt, men ofte også noget universelt. Når en skuespiller tør bruge sin platform til at tale om noget vigtigere end dem selv, løfter talen sig over det sædvanlige og bliver en del af Oscar-historien.

De mest uforglemmelige takketaler viser os, at ord stadig kan gøre en forskel – også midt i Hollywoods største guldregn.

Oscar-showet er meget mere end en prisuddeling. Det er et spejl på kulturens strømninger og samfundets udvikling – og nogle gange også på det uventede og menneskelige. De øjeblikke, vi husker bedst, er dem, der rørte os, chokerede os eller ændrede noget. Uanset om det var en overraskende vinder, et slag på scenen eller en modig takketale, så viser Oscar-øjeblikkene, at filmkunsten – og dem, der skaber den – stadig har noget vigtigt at sige.